HANDELSBETINGELSER
Alle handler på denne side indgåes mellem dig som kunde og:
Steak-out.dk
MS Retail Solutions ApS
Mågevej 8
2680 Solrød Strand
CVR: 37704113
Reklamation:
Er det modtagne kød dårligt, skal du kontakte os per mail omgående. Du skal gemme kødet for vi skal altid have lov at undersøge det. Gør du ikke det, kan vi ikke hjælpe dig. Ved køb af fersk kød hos Steak-out skal vakuum brydes senest 1-5 dage efter modtagelse- den eksakte holdbarhed vil altid fremgå på vores opvejningslabel på varen. Her skal varen øjeblikkeligt spises eller ompakkes & indfryses. Du skal altid ompakke en vare inden indfrysning. Det er også i forbindelse hermed vi senest skal have din reklamation, ellers kan vi ikke hjælpe dig. Du skal rette henvendelse til os i det øjeblik du opdager fejl eller mangler ved din bestilling eller hvis kødet ikke lever op til købte kvalitet og den henvendelse skal rettes til: info@steak-out.dk. Det er vigtigt at du ikke begynder at tilberede varen. Kød der er modnet i vakuum kan dufte ret specielt ved åbning. Varen skal skylles og lægges på et rent spækbræt, herefter skal duften fortage sig efter få minutter. Gør den ikke det, retter du henvendelse øjeblikkeligt. Den dårlige vare kan puttes i en plasticpose som I slår knude på og opbevarer køligt indtil I hører fra os. Vi skal bruge fotodokumentation af varen, ligesom vi skal have mulighed for at undersøge kødet. Undersøger vi kødet og det viser sig ikke at fejle noget, er det for din egen regning. Vi refunderer ikke kød som ikke fejler noget.
Man skal påberegne at vægten på kødprodukter kan afvige fra det oplyste. Vægtafvigelser fra 0-100 gram refunderes ikke med mindre vi taler japansk fuldblodsWagyu. Når du f.eks vælger et stykke kød i shoppen på 4,1-4,2kg, vil stykket veje mellem 4,1-4,2 kg. Grunden til dette er vi kun kan oprette varerne i 100 grams intervaller. Refusioner vedrørende vægtafvigelser køres altid i dagene efter en levering. Vi modtager alt vores kød emballeret og vejer alt vores kød i emballage og emballagevægt fratrækkes ikke kødvægt. Mener du vores opvejning af kødet er fejlbehæftet SKAL vi have muligheden for at veje det emballerede kød efter på vores egen kalibrerede vægt. Jeres køkkenvægt godtages IKKE.
Du har to års garanti på dine varekøb (gælder ikke ferskvarer). Du bedes kontakte os på info@steak-out, så snart du opdager at varen er behæftet med fejl. Vi anbefaler derfor, at du gemmer din kvittering i mindst to år. Garantien dækker fejlbehæftede varer og manglende dele. Garantien dækker ikke fejl, som skyldes almindelig slitage, ivrig, voldsom eller forkert brug.
Returvarer sendes/afleveres til:
JH Transport
Att: Steak-out
Solmarksvej 2
2605 Brøndby
Holdbarhed:
Der angives ikke altid i varens navn eller generelle varebeskrivelse om varen er en ferskvare eller en frostvare. Du skal altid tjekke pågældende vares varedeklaration for info herom. Vi giver alle vores ferskvarer mellem 1 til 5 dages holdbarhed hos dig i almindeligt køleskab, i varens originale vakuumpose, med mindre varen er tæt på udløb. Det vil dog altid være den oplyste dato på vores opvejningslabel som er gældende. Kort efter modtagelse skal vakuum brydes, hvor kødet skal enten spises eller pakkes om og fryses ned. Du skal ALTID ompakke inden du fryser en vare ind. Vi tager ikke imod reklamationer på varer I har indfrosset. Vi anbefaler ikke at opbevare kødet i køleskab mere end et døgn efter vakuum er brudt. Følger du ikke disse anbefalinger, kan vi ikke hjælpe i tilfælde af reklamation.
Vedrørende fragt/levering
Fragtprisen er 85,-. Ved køb over 1500,- er fragtprisen 65,- og ved køb over 2500,- er fragten gratis. Ved forsendelse tillægges emballagegebyr på 30,-
Vi leverer til hele danmark, undtaget, ikke brofaste øer. Din bestilling vil blive leveret af vores samarbejdspartner Xpressen, på den ønskede leveringsdatodato i tidsrummet 8-18. Der kan grundet travlhed blive leveret før 8/efter 18.00. Selvom der bliver leveret hos jer efter 18.00, betaler vi stadig samme pris til fragtfirmaet og vi yder ikke nogen form for godtgørelse ved forsinket levering. Det er generelt en godt ide at ønske levering dagen før man skal bruge kødet. Når først varen er sat på adressen er pakken dit ansvar. Der ringes IKKE på døren. Er der løsgående hund på matriklen vil de ikke gå ind, men blot få afhændet kassen på det for dem mest sikre sted.
Bor du i opgang er det dit ansvar nogen er hjemme til at åbne døren så vi kan komme ind i opgangen. Ved dørkode kan den oplyses som note til os per e-mail. Xpressen vil ringe på døren hos dig og naboer, men lykkes det ikke at få adgang til opgangen vil kassen blive sat ved opgangsdør og ikke din hoveddør.
Varerne pakkes så de kan holde sig kolde fra vort lager til din adresse. Her vil det blive sat det sted du har ønsket ved ordreafgivelse med mindre andet angives. Når ordren er leveret er det dit ansvar at få pakket ud og inspicere varen snarest muligt. Vi er ikke ansvarlige for temperatur udvikling i en kasse når den er leveret hos dig. Ved du f.eks at du kommer sent hjem, er det en rigtig god ide at angive alternativt leveringssted f.eks carport, hvis du ved at din hoveddør står i bagende sollys.
Er der fejl og mangler i en kundes opgivelse af leveringsadresse eller telefonnummer og ordren går tabt som følge heraf, er tabet hos kunden og ikke hos Steak-out.dk.
Man kan ikke ønske et bestemt leveringstidspunkt, ligesom der heller ikke er mulighed for at blive kontaktet i forbindelse med levering. Bor du i opgang vil de dog ringe på for at kunne komme ind i opgangen.
VIgtig info: Du kan IKKE drikke vandet vi bruger til at kølesikre din forsendelse med.
Bornholm:
Det er pt ikke muligt at levere på Bornholm.
Vedrørende afpuds:
Vi yder ingen form for refusion i forbindelse med afpuds. Hos os køber du hele stykker kød som de kommer til os fra slagterierne og det til markedets bedste priser. Vi betaler samme kilopris uanset hvor meget eller lidt afpuds der sidder på en given vare. Får vi skåret bøffer til jer, vil disse heller ikke blive afpudset. Vi laver derfor ikke refunderinger vedrørende afpuds. Du kan sagtens købe kødvarer andre steder, hvor de er fint afpudsede, men så er prisen for afpudsningen gemt i en meget højere kilopris. Mange af slagterierne, lader en del fedt sidde på varerne. Det er bl.a med til at beskytte varerne under den lange vakuummodning. Vil man have de specielle udenlandske udskæringer er dette præmissen.
Vedrørende Wagyu:
Wagyu gradueres ved at slagterierne åbner dyrene et helt specifikt sted på kroppen. Den marmorering de ser på det specifikke sted er den marmorering de tildeler hele dyret uanset hvor meget eller hvor lidt marmorering de ser i de andre stykker fra samme dyr. Sådan foregår det og det kan vi ikke lave om på.
Vedrørende frostvarer:
Typisk produceres vores lammekød og svinekød direkte til frostvarer. En sjælden gang imellem starter de som ferskvarer, før de indfryses. Oksekødet produceres mestendels som ferskvarer og vil så inden fersk udløb blive indfrosset. Fælles for begge er de tildeles 2 års holdbarhed som frostvarer. Det er helt indenfor gældende lovgivning. Så selv om en vare har et år på bagen som frostvare er den altså ikke for gammel eller fejler noget, jævnfør al gældende lovgivning. Det er også typisk på det indfrosne oksekød der er en del penge at spare. Har du brug for at vide hvornår en frostvare specifikt er indfrosset og hvor lang holdbarhed der er tilbage, så kontakt os endelig. Vi gør ikke noget ekstraordinært før vi er ret tætte på udløb, netop fordi alle regler overholdes og varerne opbevares hos os i professionelle fryseanlæg. Vi sender næsten alle vores frostvarer til optøning. Det betyder du skal fortsætte optøningen efter modtagelse og spise varen 2-3 dage efter modtagelse. Du må ikke genfryse det. At vi sender varerne til optøning betyder også at vakuum kan gå på varen. Det vigtigste er at varen har haft vakuum ved indfrysning.
Vedrørende religiøst slagtet kød:
Op mod 90% af alt det udenlandske kød tilgængeligt på markedet er religiøst slagtet og det er desværre ikke noget de skilter med. Har du spørgsmål vedrørende nævnte kan du skrive os en mail til: info@steak-out.dk og vi vil undersøge det for dig.
Vedrørende fotos:
Vi bruger altid fotos der er er mest muligt repræsentative for vores varer. Vi ligger og køber disse fotos. Du vil tit se at samme foto kan være brugt til at sælge flere forskellige varer. Det vil altid være gjort i tråd med at at valgte billede skal yde pågældende vare retfærdighed. Skulle vi få taget nye fotos hver eneste gang vi får en ny udskæring hjem fra en ny producent, ville vi ikke have tid til så meget andet. Håber på jeres forståelse herfor.
Vedrørende rabatkoder:
Misbrug af rabatkoder tolereres ikke. Der er et loft på en kode per kunde, per dag. Et eksempel kunne være at du skal bruge 3 stykker kød. Du lægger så 3 ordrer på hjemmesiden for at udnytte rabatkoden 3 gange. Problemet er at vi kan få afvist dækningen af denne rabat og dermed stå med tab på dine ordrer. Det kan ingen firmaer overleve.
Fortrydelsesret:
Hvis en kunde ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten, skal afbestillingen være os i hænde senest kl. 10.00 dagen inden levering. Afbestilling kan ske til: Info@steak-out.dk.
Da vi handler med ferske, friske og dybfrosne fødevarer, forbeholder vi os ret til ikke at yde nogen former for fortrydelsesret, efter at varerne er leveret i henhold til nedenstående.
Steak-out.dk yder fortrydelsesret i henhold til følgende punkter i forbrugerloven:
For alle andre varer end levnedsmidler og varer til husholdningen, er der 14 dages fortrydelsesret, og yderligere 14 dage til at sende varen.
For levnedsmidler og varer til husholdningen er der INGEN fortrydelsesret.
For at benytte din fortrydelsesret på varer, der ikke er levnedsmidler eller til husholdningen, (vin ell. stegetermometre) skal du inden 14 dage efter modtagelse underrette os. Så har du herefter endnu 14 dage til at sende varen retur.
Tilbagebetaling:
Når vi har modtaget din ordre retur (gælder ikke ferskvarer), undersøger vi varen/varerne og tilbagebetaler herefter det beløb, som du betalte, da du bestilte den/dem. Vi refunderer også dine omkostninger til fragt.
Beløbet tilbagebetales altid via den betalingskanal, som du selv benyttede, da du afgav din ordre.
Bemærk: Du kan risikere at miste beløbet helt eller delvist, hvis
- det er tydeligt, at varen/varerne har været brugt.
- varen/varerne er blevet beskadiget, mens du havde ansvaret for den/dem.
- du har anvendt varen/varerne ud over, hvad der var nødvendigt for at konstatere varens/varernes beskaffenhed, egenskaber og funktionalitet.
Persondata:
Når du afgiver en ordre på http://www.Steak-out.dk, skal du oplyse dit navn, adresse, mail og telefonnummer. Vi skal bruge disse oplysninger for at kunne levere din bestilling til dig.
Alle oplysninger, som Steak-out.dk registrerer for at kunne behandle din bestilling, behandles fortroligt og i henhold til persondataloven. Af hensyn til vores bogføring, skal vi gemme disse oplysninger i 5 år. Oplysningerne vil ikke blive solgt, videregivet eller på anden måde overdraget til tredjemand.
Når du handler på Steak-out.dk skal du benytte et betalingskort. For at beskytte dine kortoplysninger vil du ved indtastningen af kortoplysninger blive ført over til en betalingsside leveret af Epay A/S – der er certificeret til at håndtere betalingsdata – og Epay A/S sørger for, at alle oplysninger behandles krypteret, så hverken Steak-out.dk eller andre kan få adgang til dine kortoplysninger.
Handelsbetingelser:
Gebyrer:
Betaling sker med betalingskort. Pengene trækkes først når varen afsendes.
Kortgebyrer betales pt. af Steak-out.dk
Uforudsete hændelser
Vi tager i øvrigt forbehold for taste og trykfejl på hjemmesiden og tillader os at annullere ordrer i forbindelse hermed. Vi kan ligeledes være nødt til at aflyse bestillinger i tilfælde af uforudsete udsolgt situationer og lagerfejl. Vi vil kontakte jer i forbindelse hermed.
En aftale er i øvrigt først indgået, når vi har haft lejlighed til at godkende ordren, jævnfør aftalelovens § 9.
Du kan få leveret 4 gange ugentligt: tirsdag, onsdag, torsdag og fredag. Vælg blot den dag der passer dig bedst at modtage, når du når til kassen. Du kan altid se vores næste 8 åbne leveringer. I tilfælde af helligdage vil der der være ændringer, men du kan altid se disponible dage ved checkout.
Du kan også vælge at hente selv på vort lager i Brøndby og dermed spare fragten. Ordren skal dog gå gennem vores hjemmeside. Vi har åbent for afhentning af bestilte ordrer mandag til fredag fra 9-17 og lørdag fra 10-13. Har du bestilt fersk kød skal din ordre afhentes senest en uge efter bestilling. Venter du længere end det, er det på eget ansvar. Vi ringer dig ikke op og advarer dig om at varen er ved at løbe på dato.
Alle priser i webshoppen er inklusiv moms.